![]() |
Mange tekstforfattere opfordrer dig til at levere så mange stikord som muligt, under det påskud at du derved får en mere personlig sang. Reelt bliver resultatet imidlertid det stik modsatte, eftersom det så bliver tekstforfatteren - og ikke dig selv - der afgør, hvad der kommer med i teksten. Gør dig derfor klart hvor meget stof, der er plads til i en sang eller tale (se nærmere under linket “Det får du”) og forsøg at begrænse dine stikord i overensstemmelse hermed. Er du i tvivl, kan du vælge at opstille dine stikord i prioriteret orden - lade det vigtigste komme først, det næstvigtigste som nr. 2 og så fremdeles. Det, jeg evt. ikke kan få plads til, vil i så fald være det mindst væsentlige. |
Dette kan naturligvis være lettere sagt end gjort for mennesker, der ikke er vant til at udtrykke sig skriftligt. Men fortvivl ikke! Jeg river hverken hovedet af dig eller sætter prisen op, fordi jeg skal bruge lidt ekstra tid på at “afkode” dit oplæg. Og naturligvis er jeg villig til at vælge det væsentlige ud for dig, hvis du ikke selv ser dig i stand til det. Men under alle omstændigheder kan du måske have gavn af mit på forsiden nævnte gratis idèskema, som du enten selv kan udskrive eller som du til enhver tid kan få tilsendt ganske uforpligtende. |
![]() ![]() |